w
Forside
Startere
Generatorer
Tandstænger / Elektriske ratstammer
Servopumper
A/C Kompressorer
Calipere
Hjælp
Nærlagre
Elstock Web
 
Søg
Login
Password
 
 
Kontakt os Teknisk nyt

Tekniske nyheder

Hvorfor er der remskiver der kun trækker den ene vej ??
Remskive nr. 75-025-56-17t-06 Værktøj til af- og påmontering af remskiver varenummer 95-0500
Remskive nr. 75-025-56-17t-06 Værktøj til af- og påmontering af remskiver varenummer 95-0500

Sidst i 90´erne begyndte bilfabrikanterne, at montere remskiver på generatorer, der kun trækker i den ene omløbsretning, i daglig tale "friløbsremskiver", og sammen med dem kom også mange spørgsmål : - Hvorfor nu det?
De monteres primært på generatorer til dieselmotorer, og da netop de har udviklet sig meget de senere år, bliver kravene til dem, om mindre støj og vibrationer, større.
Pga. motorens omdrejningshastighed under kompression og arbejdsslag er forskellig, vil de perifere motorkomponenter, herunder også generatoren, naturligvis også følge disse hastighedsudsving.
Generatorens store masse vil belaste drivremmen anseeligt, da rotoren skiftevis opbremses og accelereres. Denne hastighedsændring, som er mest markant ved tomgang, vil får remmen til skiftevis at strammes og slækkes, og derved få den til at svinge. (I lighed med en streng på en guitar.)
Er der monteret en friløbs-remskive, vil den optage de bremsende kræfter på remmen og udjævne påvirkningerne på remmen og generatoren.

Vær opmærksom på flg. ved arbejde med ladning på køretøjer med generatorer monteret med friløbsremskiver:
Det har vist sig, at denne type remskive ret ofte bliver defekt.
Den indbyggede kobling slides og remskiven roterer på akslen i lighed med et leje. Ladelampen lyser og generatoren ser ud som om den roterer. I virkeligheden kan det ske, at generatoren står stille og kun remskiven roterer. Testes generatoren i en testbænk, kan remmens træk gøre, at remskiven belastes skævt og låser, således at generatoren virker uden problemer i testbænken.
Kører køretøjet i nogen tid med en ”lysende” ladelampe og årsagen er en defekt kobling i remskiven, vil dette udvikle varme i koblingen. Denne varme kan gøre, at remskiven låses fast og ladelampen derved ophører med at lyse. Brugeren af bilen tror nu at der er tale om en periodisk fejl.

De mest anvendte remskiver med friløb, har Elstock samlet i et sortiment, for at gøre dig i stand til at løse kundens problem uden at skulle skifte hele generatoren. Sortimentets bestillingsnr er 96-0019.

Er du i tvivl, eller ønsker yderligere oplysninger - så kontakt Elstock´s tekniske hot-line : 87 206 210.